Skoler / Institutioner
Tilføj din overskrift her
Anbefalinger
Som efterskole har vi flere gange benyttet Nordic Surf Travel i forbindelse med linjefag i surf.Selvom vores elever er vant til at surfe ved vesterhavet, er forholdene i Danmark af svingende kvalitet, hvilket betyder, at det kan være en stor udfordring for mange elever at få succes med surfing.Derfor har vi flere gange valgt at bruge Nordic Surf Travel i forbindelse med rejser til Marokko.Her har alle elever fået succes med surfing, da forholdene i Marokko stort set altid er perfekte. Desuden har de marokkanske surfinstruktører været rigtig dygtige, og vores kompetente og personlige rejseguide fra Nordic Surf Travel har været god til at oversætte og forklare de elever der har svært ved engelsk om, hvad det er der bliver ment. Desuden har vores guide altid været god til at arrangere ekskursioner og andre aktiviteter for os som gruppe, så vi på en betryggende måde har kunnet stifte bekendtskab med den marokkanske kultur.Jeg kan derfor kun give Nordic Surf Travel mine bedste anbefalinger.
Søren TovsigLærer på Sjørringvold Efterskole.
Vi på Hadsten Højskole har gennem Nordic Surf Travel fået arrangeret en fantastisk tur til Thy for 105 elever. Vi ønskede en tur med både kulturelle og aktive oplevelser og Nordic Surf Travel levede i høj grad op til vores forventninger. De leverede en struktureret og velorganiseret tur med både SUP, surf, smukke vandreture, fiskeauktion, foredrag og transport mellem de forskellige aktiviteter, så både lærere og elever kunne nyde turen og naturen.
Lærer Ronja BillumHadsten højskole
Vi fra Sportsefterskolen SINE har haft en helt suveræn surfoplevelse i Klitmøller/Cold Hawaii i uge 16 og 17, hvor vi var afsted med ca. 150 personer af to omgange med 4 dage til hver gruppe. Vi fik afprøvet såvel bølgesurf, windsurf og SUPsurf i vandet (hav og sø) omkring Klitmøller, hvor en gruppe dygtige surfinstruktører tog sig enormt godt af alle os nybegyndere. Vi boede i feriehytterne ved Vigsø Feriecenter, hvor vi spiste morgen- og aftensmad. Herudover havde vi fået arrangeret nogle spændende eftermiddagsprogrammer med vandring i nationalparken, besøg på bunkermuseum og indsamling af skrald langs strandene.Det har været nogle fantastiske dage med en masse gode fællesoplevelser, som har begejstret vores elever og som har fyldt meget (på en positiv måde) i vores snakke på skolen efterfølgende.Vi har haft en suveræn dialog med Rasmus Simonsen fra Nordic Surf Travel igennem hele forløbet. Han har været med til at skræddersy vores program, stået til rådighed 24-7 under vores ophold, hvor han var klar til at guide os, justere tingene og hjælpe med alverdens ad-hoc situationer.Vi kan på det varmeste anbefale et besøg i Klitmøller og et samarbejde med Nordic Surf Travel til en efterskole/gruppe, der ønsker nogle nye og anderledes oplevelser, der bidrager til fællesskabsskabet.
Dan DybboePå Sportefterskolen SINEs vegne
På Vesterbølle Efterskole har vi været i Kllitmøller med Nordic Surf Travel med alle vores elever. Vi havde en super tur, med sjove vandaktiviteter og andre supplerende aktiviteter. Det var første gang vi har prøvet det, men det var virkelig godt. Eleverne fik den fede fællesskabsoplevelse vi ønskede os, og det var et mærkbart mere sammentømret elevhold vi kom hjem med.Turen var rigtig godt arrangeret og instruktørerne var fantastisk godt selskab.
Martin Diget AamannForstander på Vesterbølle Efterskole
Efter 4 dage i Vigsø/ Klitmøller med 27 3g elever kan vi varmt anbefale Nordic Surf Travel. Vi fik utrolig venlig og fleksibel service både inden og under turen. Med kun 3 overnatninger skulle vi have noget ud af dagene - både fagligt og socialt. Det fik vi med et veltilrettelagt program, som både indehold 3 x surf/ SUP og derudover natur og kulturoplevelser i Thy. Vi kommer meget gerne tilbage en anden gang.
Christine Léturgie og Nanna Sig KramerNørre Gymnasium
Klejtrup Musikefterskolen besøgte Thy i marts 2022, og i den forbindelse kontaktede vi Rasmus Simonsen fra Nordic Surf Travel for at lave vores tur. Det blev en tur med surf, SUB, mountainbike, museumsbesøg, vandretur og ravsafari - aktiviteter som viste Thy fra dens alle bedste side. Rasmus og hans team af yderst kompetente folk var med på hele turen og var med til at gøre turen uforglemmelig. Vi vil fra Klejtrup Musikefterskolens side give vores bedste anbefalinger til Nordic Surf Travel.
Lærer Christian ThorningKlejtrup Musikefterskolen
Tidligere
Næste